onsdag den 26. oktober 2016

Brownie med hindbærmousse


Brownie med hindbærmousse
- den vækker altid stor glæde!

Ca. 10 pers.
Springform: 26 cm

Chokoladekagen:
150 g smør
300 g mørk chokolade
3 æg
2 dl sukker
75 g hasselnødder
2 spsk hvedemel
1 tsk vaniljesukker

Smelt smør og 250 g chokolade sammen.
Del æg i hvider og blommer, og pisk hviderne stive.
Pisk æggeblommer og sukker godt sammen, og rør smør/chokolademassen og vaniljesukker i.
Hak nødderne og de sidste 50 g chokolade groft. Bland det i dejen sammen med mel.
Fold hviderne i og hæld dejen i en smurt springform med bagepapir rundt i siderne. Bagepapiret rundt i siden er til når hindbærmousen skal i, så den slipper formen flottere og dermed får en pæn form.

Bag kagen ved 175 gr i ca. 30 min.

Kagen skal være helt afkølet før hindbærmousen kommer på. Kagen kan derfor godt laves dagen før.

Hindbærmouse med husblas
450 g optøede hindbær
4 blade husblas
1 dl sukker
2 ½ dl fløde

Husblas lægges i blød i rigeligt koldt vand i 5 min.
Bærene skal efter at have fået et opkog sammen med sukkeret blendes til pure.
Husblas tages op af det kolde vand og smeltes i den stadig varme hindbærpure.
Blandingen afkøles.
Fløden piskes til skum, og vendes i hindbærblandingen.
Hindbærmousen hældes og den afkølet kage.

Kagen stilles i køleskabet et par timer til hindbærmousen er blevet fast inden den pyntes.

Pynt
1) Chokolademønster:
100 g mørk chokolade
Frysetørret hindbær

Chokoladen smeltes og hældes i sprøjtepose, det stivnet hindbærmousse dekoreres i det ønsket mønster. Drysses med frysetørret hindbær

Eller

2) Glace:
200 g sukker
200 g hindbærsaft
4 blade husblas

Sukker og saft koges sammen. Husblas opløses i koldt vand i 5 min og kommes i den varme sukkersaft. Afkøles en smule inden den hældes over den stivnet hindbærmousse.